Volkswagen AG har i mange år været banebrydende indenfor værkstedsudstyr til deres mærker. Grunden til det er at Volkswagen AG har erkendt, at god reparationskvalitet ikke kun afhænger af mekanikeren eller pladesmeden der udfører arbejdet, men i høj grad også af det værktøj og udstyr man benytter.

Derfor har Volkswagen AG sat sit kvalitetsstempel på det udstyr som er godkendt.

Kravene fra Volkswagen AG til f.eks. målenøjagtighed stiller nye krav til leverandørene, der derfor har været tvunget til at konstruere nye avancerede produkter der kan opfylde disse krav. Også lifte og andet løftemateriel er blevet testet og godkendt, ligesom værktøj og udstyr til karrosseriarbejde er med i sortimentet.

Fælles for alle produkter er, at kvaliteten er førsteklasses, samt at producenterne er velkendte verdensomspændende leverandører.